Hvem er vi.
Vi er en frimenighed ud fra Luthersk Mission af folk, der bor på Østbornholm og er en del af lokalsamfundet her. 
LM-Kirken Østbornholm ønsker at være kirke her på Bornholm, men vi er også en del af en global kirke. Derfor er vi partnerkirke med OpenDoors, der støtter forfulgte kristne verden over.
Vi er fælles om at tro på Gud, men alle er velkomne til at være med i fællesskabet. Selvom vi er fælles om troen, så er vi lige så forskellige som de fleste andre mennesker. Nogle er herfra, andre er tilflyttere. Nogle tjener meget og andre tjener ikke så meget. Nogle elsker at se håndbold, og andre synes det er kedeligt. Nogle kan huske, da EU hed Kul- og stålunionen, mens andre ikke kan forestille sig en tid uden mobil og internet. Vi er ens, og vi er forskellige – ligesom de fleste fællesskaber er. Men vi er sikre på, at vores forskellighed gør os rigere, og vi vil også gerne lære dig at kende, så vi kan inspirere hinanden.